Tips

OM dæk

Et helt nyt sportsdæk på nettet til 350 kr. Lyder det næsten for godt til at være sandt? Er det sandsynligvis for godt til at være sandt!

Dækkene på din motorcykel er uden tvivl den vigtigste faktor, når vi snakker sikkerhed og vejgreb!

Et nyproduceret dæk giver klart det bedste vejgreb. Et nyt dæk er blødt i gummiet og i stand til at tilpasse sig vejgrebet, hvilket betyder alt, hvis du skal bremse, og evt. undvige.

Dækproducenterne skriver, at dæk typisk ændrer sig efter 3 år, dvs. de bliver hårde. Jo hårdere de bliver, jo farligere er de at køre på, da de mister evnen til at tilpasse sig vejen. Mønsterdybden på dækket siger intet om, hvor sikker dækket er at køre på. Der kan være fuld mønster, men er dækket 4-5 år er det ofte blevet hårdt.

De billige “net dæk” – der bliver solgt til ”uhørte” lave priser – er ofte gamle dæk. Selv om de bliver solgt som”nye”, kan de let være 3-4 år gamle. Et 3-4 år gammelt dæk har overskredet “sidste salgsdato” – derfor er det billigt.

Alderen på dækket fremgår af DOT mærkningen. DOT mærkning er 4 cifre, der står på siden af dækket. Eks. “DOT 2314” 23 står for ugenummer – 14 står for årstal.

TILKØRSEL AF NYE DÆK

Det nye dæk skal køres til. Flere producenter anbefaler 50 til 100 km, før dækket har optimalt vejgreb! Kør med omtanke den første “halve tankfuld”

HUSK DÆKTRYKKET

Kontroller dit dæktryk løbende for optimalt vejgreb og slid.

Indkøbskurv